Du er ikke her for at vælge mellem yin og yang

Hun kalder dig ikke med ord,
men med varme.
En summen under dine fødder,
et favntag af duft, muld og mørke safter.

Du træder ind i hende
ikke som en, der skal eje eller tage,
men som én, der tør mærke.
Mærke, hvordan hun åbner sig,
modtagelig, vild, vis.

Hver eneste fiber i hende
svarer igen, når du møder hende med nærvær.
Når du ikke bare sanser,
men også holder.
Når du ikke bare smelter,
men også står fast.

For i dig lever begge.
Den hellige jord og den himmelske søjle.
Modtagelighed og gennemstrømning.
Skål og kilde.

Når du læner dig mod bøgetræets krop,
er det ikke bare bark, du møder,
men dig selv.
Du mærker den rå, strømførende kraft
stige op fra jorden som et elskende nej,
fast, rodfæstet, klar
og det blide, længselsfulde ja i din kerne,
der åbner sig som en blomst i skabelsens lys.

Du er ikke her for at vælge mellem yin og yang.
Du er her for at være forbindelsen mellem dem.
Du er åbningen. Du er søjlen.
Du er bægeret, der fyldes.
Du er flammen, der rejser sig.